Du har været meget stille, Ilona, jeg har ikke hørt fra dig i lang tid. – Sådan skrev en veninde til mig for nylig.

Stilhed = Fokus, svarede jeg tilbage. For det er lige sådan, det har været. Jeg har været stille udadtil, men gudskelov tilsvarende fokuseret indadtil, og den fokusering har primært været omkring ‘projekt bog’.

Det er noget af en rejse at forvandle sig fra at være en sommerfuglelarve, der kryber rundt på jorden, til i en periode at forsvinde helt i en puppe, for så endelig en dag at vågne med farvestrålende vinger og flyve ud i verden.

Det er sådan en sommerfulgle-larve-forvandlings-rejse jeg er på. Indimellem går det strygende, andre gange er det som om jeg ikke får lov til at bevæge mig videre, før vigtige valg og beslutninger er truffet.

Jeg valgte i sin tid ‘Margibell’ (min dejlige mors smukke navn) som mit forfatternavn, og var helt fra begyndelsen meget glad for det. Tiden har vist, at uanset hvordan jeg har vendt og drejet mig, om jeg så hoppede på tungen til Jerusalem, hvilket jeg på forhånd opgav, så ville jeg aldrig kunne træde ind i Margibell-navnet som mit. Det er og bliver for altid et navn forbundet med min mor. Fred være med det.

Hvis jeg ikke kan hedde det, jeg hedder nu, hvad skal jeg så hedde? Var det næste spørgsmål.

I de sidste to år har jeg nærmest følt mig identitetsløs. Dybest set går jeg ikke så højt op i de ydre identiteter og titler, som vi indimellem bruger til at stive os selv af med, men jeg erkender, at når jeg lever et liv her på jorden, så har jeg brug for et jordisk navn.

Livet har skænket mig flere navne, som jeg alle har forbundet med glæde, så længe det føltes sandt.

Jeg har båret min fars navn, min ex-mands navn, min lillesøsters mellemnavn, min mors navn, og nu er jeg topmoden til at bære mit helt eget navn: Ilona Bechville.

Jeg tager hul på et nyt livskapitel og et nyt år med mit nye navn. Det føles opløftende og dejlig-godt (et udtryk jeg opfandt, da jeg var lille).

Det er som om en ny dør har åbnet sig, som om bogen – Jordomrejse med engle og dæmoner – kalder på at komme ud i verden. Den længsel deler jeg. Derfor har jeg udvalgt 2025 til at være det år jordomrejse-bogen endelig får luft under vingerne.

Et nyredigeret prøvekapitel har set dagens lys, også det føles godt.
Du får linket til den nye udgave her: Manden på første række

Prøvekapitlet i den nye version er oversat til engelsk. Det bliver bogen også, men det bliver i anden ombæring. Nu holder vi fokus på den danske udgave 🙂

Jeg ønsker dig et strålende, lyst, berigende og fredfyldt nyt år 🌟